Begynderforløb
Golfuddannelsen for begyndere i Aarhus Aadal Golf Club forløber typisk således:
- Du melder dig ind i Aarhus Aadal Golf Club og melder dig til et begynderhold.
- Du deltager i informationsmøde og undervisning ved træner og regelundervisere.
- Du træner selv, og spiller på den lille bane (Pay & Play banen) så meget du kan.
- Du får mere undervisning ved træner og du består din regelprøve.
- Du deltager i ugentlige begynderturneringer på den lille bane, når du føler dig klar til det. Du starter med handicap 72.
- Du deltager i den ugentlige fællestræning (frivilligt og uden PRO-træner)
- Du får mere undervisning ved træneren, træner mere selv og aflægger de praktiske slagprøver, når du føler dig klar til det.
- Du deltager i ugentlige begynderturneringer på stor bane, når du har bestået spil på lille bane (dvs. du kan spille til handicap 60 for damer, 58 for herrer) og de praktiske slagprøver.
- Du består golfuddannelsen og erhverver retten til spillebevis (DGU-kortet). Hertil kræves at der spilles mindst 3 begynderturneringer på stor bane og at du kan spille til handicap 60 for damer, 58 for herrer.
- Du vælger medlemskabstype i Aarhus Aadal Golf Club og får udleveret dit spillebevis.
Du er nu klar til at spille golf på egen hånd på klubbens og andre klubbers baner (afhænger af medlemskabstype) og deltage i klubbens aktiviteter, som du kan læse om her på hjemmesiden eller få oplyst af personalet på kontoret.
Regel kurser og videoer
Nedenstående links til videoer og online kurser, bør du gennemgå så mange af som muligt inden du kommer til regelundervisning i klubben.
Jo mere du har været igennem, jo større udbytte vil du få af undervisningen.
Online Begynderkursus
En hurtig video
Golfhullet
Mange videoer
Nyttige telefonnumre
- Kontoret: 86 94 26 77
- Brasserie Aadalen (Rikke) 22 15 51 19
- Baneservice: 20 42 37 77
Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!
Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds
Lokal regel E-5
Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.
Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.