Skip to the content

Turneringsregler

Aarhus Aadal Golf Club


Nedenstående er generelle betingelser for klubturneringer i Aarhus Aadal Golf Club. Herud over er der turneringspropositioner for den enkelte turnering. Disse fremgår af opslaget i Golfbox.

For hver turnering er der en Turneringsleder, som er ansvarlig for turneringen, og som sammen med en eller flere fra Turneringsudvalget(TU) eller personer udnævnt af TU udgør Turneringskomiteen. Komiteens afgørelser er endelige iht. Regel 20.2.b.

Regler

Klubbens turneringer spilles efter golfreglerne og amatørreglerne som godkendt af R&A Rules Limited, oversat af Dansk Golf Union.

De kan findes på https://www.danskgolfunion.dk/sektionsside/regler-og-hcp

I de årlige klubmesterskaber tillades dog - uagtet ovennævnte amatørregler – deltagelse af pro-spillere, som er medlem af Aarhus Aadal Golf Club (AAGC). 

Hvem kan deltage

AAGC medlemmer med gyldigt fuldtidsmedlemskab kan deltage i klubbens turneringer. Gyldigt medlemskab betyder bl.a. at kontingent er betalt.
Medlemmer med fleksible medlemskaber kan deltage i klubbens turneringer mod betaling af det til medlemskabet hørende greenfee.

Gæstespillere kan deltage, hvis turneringen efter tilmeldingsfristen ikke er booket op af medlemmer og mod betaling af det tilhørende greenfee for spil på AAGCs bane. Deltagelse skal aftales med turneringslederen senest dagen før turneringen.

Der kan i de enkelte turneringer opstilles handicapbegrænsninger for deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding skal ske i GolfBox, hvis ikke andet fremgår af turneringsbetingelserne.

Tilmeldingsfristen fremgår af propositionerne for den enkelte turnering. 

Har spilleren ikke adgang til internettet eller ikke er i besiddelse af kreditkort, kan spilleren få hjælp til sin tilmelding og betaling ved henvendelse til turneringsleder eller kontoret.


Betaling

Deltagelse i en turnering kan kun ske, hvis turneringsfee er betalt.


Refusion af turneringsfee

Eventuelt forudbetalt turneringsfee refunderes kun, hvis afbud sker før tilmeldingsfristens udløb.

Afbud efter startlistens offentliggørelse medfører betaling af turneringsgebyr samt prisen for spisning if. med turneringen.

Afhentning af scorekort

Af hensyn til en eventuel venteliste skal scorekort afhentes senest 30 min. før start, med mindre andet fremgår af turneringsbetingelserne.

Overtegning/venteliste

Ved overtegning dannes automatisk en venteliste i GolfBox i den rækkefølge, tilmeldingerne registreres.
Ved afbud til en turnering efter tilmeldingsfristens udløb tilbydes pladsen til spillere på ventelisten efter tur. Ved afbud på selve turneringsdagen eller ved for sen afhentning af scorekort, kan turneringsledelsen indsætte en substitut fra ventelisten alternativt en spiller, der er mødt op i klubhuset for at overtage en eventuel ledig plads.

Aflysning

Aflysning af en turnering vil blive offentliggjort på hjemmesiden, ved mail til deltagerne og i GolfBox. Hvis turneringen IKKE har en holdrække, slettes spillerne fra turneringen og der markeres at de skal have deres penge retur.

Udsættelse af starttid

Udsættelse af starttid vil kunne ske ved f.eks. tåge eller rimfrost på greens.

Af hensyn til medlemmernes sikkerhed vil en turnering blive udsat på grund af tåge, såfremt man fra Klubhuset ikke kan se green på hul 3.

Startliste

Turneringsledelsen fastsætter sammensætningen af de enkelte hold og tildeler starttider samt startsteder. Turneringsrækkerne inddeles normalt således, at herrerne spiller i lige store herre-rækker, og damerne spiller i lige store dame-rækker.
Startlisten offentliggøres i GolfBox og ved mail til den enkelte deltager.

Længste drive, Nærmest flaget og Hole in one (HIO)

I turneringer med længste drive, skal bolden være på fairway. Markeringen placeres i kanten af fairway med samme afstand til teestedet som bolden ligger.

I turneringer med nærmest flag skal bolden være på green i henhold til hullets green in regulation. Afstanden måles fra nærmeste hulkant til den del af bolden tættest på hullet. Det er tilladt at måle afstanden inden bolden markeres.

I nogle turneringer er der mulighed for at tegne HIO forsikring. Hvis forsikring er tegnet vil klubben betale for en lille fadøl eller vand til alle deltagerne.

Vedrørende klubbens generelle procedurer i forbindelse med HIO, kontakt sekretariatet.

 

Handicapregler

Normalt spilles turneringerne med fuldt handicap, men det kan dog fraviges i enkelte turneringer. Fravigelser vil i givet fald fremgå af turneringsbetingelserne. Handicap og spillehandicap (antal tildelte slag) er hentet fra klubbens medlemsregister og fremgår af scorekortet, når det udleveres til spillerne. Bemærk, at det er

 

  • Turneringskomiteens ansvar, at opdatere handicaps i golfbox inden turneringen starter og at udregne den samlede score, nettoscore og eventuelle stabelfordpoint efter turneringen.  
  • Markøren er ansvarlig for at føre spillerens scorekort med antal slag på hvert hul og efter runden underskrive scorekortet.
  • Det er spillerens ansvar at kontrollerer at antal slag er korrekt ført og efterfølgende at underskrive scorekortet og aflevere dette på Turneringskontoret.
  • spillere med højere HCP end det ifølge turneringsbetingelserne tilladte kan undtagelsesvist deltage, men med tildelt HCP svarende til det højst tilladte ifølge turnerings-bestemmelserne.

 

 
Forsinkelser eller langsomt spil

Som spiller skal man være opmærksom på følgende:

  • Man skal være klar på teestedet senest 5 minutter før starttid. Spillere i evt. anden start skal ligeledes møde senest 5 min. før første start. Forsinket ankomst kan medføre diskvalifikation.
  • Langsomt spil skal begrænses mest muligt. Et hold skal så vidt muligt overholde den af klubben fastsatte tidsplan for spil på banen. Turneringslederen har mulighed for at påtale langsomt spil, både overfor den enkelte spiller eller holdet/bolden og fastsætte evt. tidsfrist for afvikling af slag.

 

Afbrydelse af turnering

Er det pga. vejret (torden, kraftig regn, storm mm.) nødvendigt at indstille spillet - helt eller midlertidigt - sker dette ved afgivelse af lydsignal med tågehorn. 

  • 3 på hinanden følgende signaltoner, som gentages: Hullet kan spilles færdig, inden spillet afbrydes.
  • Én lang signaltone, som gentages: Afbrydelse af runden. Spil ikke videre, men markér din bold og husk stedet. Søg mod klubhus eller andre sikre steder, *) se ovenfor.
  • 2 korte signaltoner, som gentages. Genoptagelse af runden.

 

Spillet må ikke genoptages før turneringslederen har givet signal.

 

Aflevering af scorekort

Scorer registreres som selvregistrering, men Scorekortene skal udfyldes, underskrives og afleveres straks I kommer ind efter runden på Turneringskontoret. Ved tvivl er det underskrevne scorekort bestemmende. Alle scorekort skal være udfyldt med det korrekte antal slag - og skal kunne læses. Det er Turneringskomiteen , der suverænt beslutter, hvad de tror der står, men det er spillerens ansvar, at det kan læses.



Scorelighed

I tilfælde af lige i hulspil afgøres turneringen således:

  • Omspil på hul 1, 2 og 18,
  • Ved fortsat lighed er der fortsat omspil på hul 1,2 og 18 med "Sudden death" med start på hul 1.


Ved scorelighed i slagspil afgøres turneringen således:

  • Vinder er spiller med laveste handicap
  • Dernæst den spiller, som har scoret bedst på de sidste 9 huller (= hul 10 til 18 uanset om alle er startet på 1. tee eller turneringen er afviklet med gunstart),
  • Ved fortsat lighed er det bedst på de sidste 6 huller,
  • Ved fortsat lighed er det bedst på de sidste 3 huller,
  • Ved fortsat lighed er det bedst på sidste hul,
  • Lodtrækning


Præmieuddeling


Præmieuddeling finder typisk sted umiddelbart efter turneringens afslutning i samarbejde med sponsor for turneringen.
Hvis præmievinder ikke er til stede under uddelingen, går præmien videre til næste i rækken. Det gælder dog ikke eventuelle præmier for tættest på flaget og eventuelle præmier for længste drive, som går til klubben.

Caddie

Der må ikke anvendes caddie. Dette gælder dog ikke ved de årlige klubmesterskaber.


Brug af afstandsmålere

Regler for brug af afstandsmålere mv. fremgår af golfreglerne 4.3.a og 4.3.b.

Golfbiler

Der må benyttes persontransporterende vogne i den periode, hvor det er tilladt af

Greenkeeper/Baneudvalget.


Ændringer i turneringsbetingelser og turneringsprogram


Turneringsudvalget forbeholder sig ret til at ændre i både turneringsbetingelser og turneringsprogram i løbet af turneringsåret, hvis særlige forhold taler for det.
De gældende turneringsbetingelser vil altid fremgå af klubbens hjemmeside.


Aarhus Aadal Golf Club

Turneringsudvalget

Generelle turneringsbetingelser

Revideret 06.03.2024

 

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Brasserie Aadalen (Rikke) 22 15 51 19
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.