Tidligere formand for Aarhus Aadal Golf Club
Nyt om restauranten
Som I sikkert har konstateret, har driften af restauranten ikke været optimal gennem længere tid.
Bestyrelsen har forsøgt at finde en ny forpagter, men har fra dag 1, især haft en samarbejdspartner som ønske og det har vi fået.
De sidste forhandlinger er faldet på plads og vi kan med glæde fortælle, at vi får en ny forpagter, i form af et selskab, formet af Patrice Burger, som i årtier, har haft restaurant på Silkeborgvej i Åbyhøj, samt Peter Martin, som siden 1997, har været i restaurationsbranchen og driftet på alle niveauer.
Patrice vil stå for en forbedring af det gastronomiske niveau og Peter for det gode samarbejde mellem golfspillere, klubber i klubben mv og sammen med bestyrelsen er det en ambition, at få den bedste golf restaurant i Østjylland, med vores medlemmer som den vigtige kerne.
Patrice har gennem mange år drevet a'la carte restaurant ”Patrice” på Silkeborgvej 330, men er med tiden gået over i en produktion af mad ud af huset, frokost ordninger, catering og aften anretninger til den travle familie. Denne produktion vil med tiden blive overført til køkkenet hos Aadalen. Det vil betyde, at der i fremtiden, hele året rundt vil være produktion af mad i vores køkken.
De nye forpagtere vil gå i gang med at indrette sig i løbet af november og december.
MATO driver restauranten til udgangen af oktober, hvor de vil holde åbent hver dag fra kl. 12 til kl. 17.
Nyttige telefonnumre
- Kontoret: 86 94 26 77
- Brasserie Aadalen (Rikke) 22 15 51 19
- Baneservice: 20 42 37 77
Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!
Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds
Lokal regel E-5
Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.
Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.