Golfmanager
Regnskabs – og servicemedarbejder M/K søges til Aarhus Aadal Golf Club
Vores regnskabsmedarbejder har desværre fået tilbudt et job i en anden golfklub, derfor søger vi en engageret og serviceminded medarbejder, hvis primære arbejdsopgave er at varetage de regnskabsmæssige opgaver med den daglige bogføring, herunder afstemninger, gager og rykning af tilgodehavender m. v. Som sekundære opgaver er der behov for hjælp til service overfor klubbens medlemmer og gæster, vedligeholdelse af medlemsoplysninger, reservation af spilletider samt telefonbetjening.
Aarhus Aadal Golf Club er inde i en positiv udvikling med stigende medlemstal og de administrative opgaver stiger. For den rette person er der mulighed for at være med til at udvikle de administrative rutiner. Der vil være et tæt samarbejde med klubbens sekretær og kasserer.
Klubben benytter e–conomic og Danløn og det vil være en fordel at ansøgeren har kendskab til disse systemer.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid andrager ca. 30 timer. Arbejdstiden vil variere i løbet af kalenderåret afhængigt af aktiviteten i golfklubben og er dermed meget sæsonpræget.
Kendskab til golf er en fordel men ikke en betingelse.
Gage efter kvalifikationer og tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Ansøgning sendes på mail til klubbens kasserer på kasseren@aadalgolf.dk
Nyttige telefonnumre
- Kontoret: 86 94 26 77
- Brasserie Aadalen (Rikke) 22 15 51 19
- Baneservice: 20 42 37 77
Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!
Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds
Lokal regel E-5
Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.
Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.