Nyt fra Cafe ved Lund
Kære medlemmer
Hermed en lille update fra mig, efter jeg nu har været i gang i de første måneder.
Jeg vil gerne starte med at takke jer alle, for at have taget så godt imod mig og mit team. Det har virkelig været en stor fornøjelse at have min daglige gang i AAGC.
Da jeg takkede ja til opgaven, var det med en stor spændthed over hvordan tingene ville komme til at køre, men jeg må sige at I virkelig har taget godt imod mig, mine tanker og idéer.
Når det så er sagt er jeg godt klar over, jeg har lavet nogle store ændringer. Jeg har gjort det for at være tro mod mig selv og mine værdier. Og mit koncept er hjemmelavet mad, og hellere et smalt men godt menukort, end det store hvor maden ikke er lavet fra bunden.
Jeg ønsker ikke en cafe hvor det hele er friteret og købt hjem i store spande. Jeg er også klar over der er plads til forbedringer og udvidelser af menu kortet hen af vejen, men det har været vigtigt for mig at komme ordentligt i gang, og lære det hele at kende.
Vi har lavet en ugens ret, som varierer efter året, så vi derved har kunnet bruge de ting som var i sæson hele tiden. Resten af menukortet har kørt fast, dog med ændringer hen af vejen, for at vurdere hvad der er efterspørgsel på, og hvad I gerne vil have. Derudover har vi haft et øget fokus på TakeAway, således det er muligt at tage mad, bagværk osv. med hjem, efter en travl hverdag.
Mit håb er helt klart at jeg efter det første år i klubben, vil kunne udvide menukortet, igen med fokus på den hjemmelavede mad, således flere kan få dækket netop deres efterspørgsel. Jeg hører meget gerne fra jer hvis der er idéer eller ønsker til fremtiden. I er velkomne til at sende dem på kontakt@vedlund.dk
Derudover har vi været så heldige at holde flere af jeres arrangementer, både private, men også klubbens. Og her har vi haft god respons, og det er helt sikkert noget jeg håber I fortsat vil have i tankerne, hvis I står og skal holde et arrangement. Skriv gerne til mig, så kan vi sammen finde en god løsning.
Vi forsøger at samle alt ovenstående, priser og menuer, på vores hjemmeside www.vedlund.dk, her er i altid velkomne til at gå ind og læse mere om det hele, og her kan I også se hvad der er på menuen. I kan også følge med på vores sociale medier, så som facebook og instagram, dem kan I finde nederst på vores hjemmeside.
Jeg glæder mig helt vildt til fremtiden i klubben, og håber I fortsat vil benytte jer af de forskellige tilbud vi udbyder. Jeg vil i hvert fald gøre mit, for at AAGC skal være et sted hvor folk gerne kommer, både for golfen men også Cafeen. Og husk I altid gerne må komme til mig med jeres Ris/Ros.
De bedste hilsener
Anders Lund
Ejer
Cafe ved Lund
Nyttige telefonnumre
- Kontoret: 86 94 26 77
- Brasserie Aadalen (Rikke) 22 15 51 19
- Baneservice: 20 42 37 77
Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!
Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds
Lokal regel E-5
Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.
Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.