Skip to the content

Nyt fra Formanden - Januar 2024

Godt nytår til alle dem jeg endnu ikke har set i 2024. I december ønskede jeg at vi kun fik et fint tyndt lag sne til jul – det ønske gik ikke helt i opfyldelse. Det bliver spændende at se hvordan vores bane har klaret at være dækket at så meget sne i så lang tid. Vi håber den har klaret sig godt, så vi kan komme i gang med golfen når vejret tillader det. Vel mødt i 2024.

Kontoret

I januar måned er der arbejdet med at få en ny medarbejder til kontoret. Der er underskrevet kontrakt med Bente Riberholt om opstart d. 1. marts. Bente har mange års erfaring med arbejde i golfklubber og kender også Aarhus Aadal Golf Club fra et års ansættelse for år tilbage. Vi ser frem til samarbejdet. Tag godt imod Bente.

Pia har bedt om at fratræde ultimo januar grundet andet arbejde. Tillykke med det Pia og alt held og lykke fremover.

Februar kan blive lidt turbulent på kontoret, Pia er stoppet og Bente kan så småt begynde. Det kræver vi alle udviser tålmodighed. På forhånd tak.

Åbningstiderne på kontoret: mandag til torsdag 9.00 – 15.00, fredag 9.00 – 12.00.

Jens holder ferie i uge 4 og uge 12.

Bestyrelsen

Lars Kjuul har trukket sig fra bestyrelsen på grund af arbejdsbelastning. Tak for den store indsats gennem mange år. Første suppleant Børge Nyland Andersen overtager medlemsposten i bestyrelsen frem til generalforsamlingen 2025. Lars trækker sig også som formand for baneudvalget.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen d. 7. marts har vi valgt at afholde i egne lokaler. Sammen med indkaldelsen kommer der tilmeldingsmulighed. Håber mange får lyst til at deltage.

Vi kommer til at mangle to suppleanter, da 1. suppleant Børge Nyland Andersen er blevet medlem og 2. suppleant Birthe Gottlieb ikke ønsker at genopstille. Medlemmer på valg er Claus Jørgensen, Merete Bech Bennetsen og Niels Brix Jensen, som alle stiller op igen. Formanden Klara Kruse er også på valg, og stiller op igen. Bestyrelsen har peget på to nye suppleanter Lene Trier og Jørgen Meinicke. De har begge to sagt ja til at stille op som suppleanter. Mange tak for det. Alle klubbens medlemmer kan stille op til de frie poster.

Strategi

En strategiproces slutter aldrig, men vi er næsten i mål med opstartsdelen. Vi havde sidste møde med frivillige udvalgsmedlemmer og klubber i klubben torsdag d. 18. januar. Tak til alle dem der har deltaget og kommet med gode ideer til processen. Nu mangler vi bare at samle op, vælge og prioritere ud i alle de gode ideer der kom på bordet i torsdags. Tirsdag d. 27. februar kl. 19.00 – 21.00 vil vi gerne invitere alle medlemmer til at komme og høre om strategien og nogle af de handlinger der skal sættes fokus på fra starten. Starttidspunktet for mødet gør, at der er mulighed for at spise aftensmad i Cafe Ved Lund inden mødet😊. Vel mødt.

AM-dag

Der arrangeres arbejdsdag lørdag d. 23. marts. Sæt kryds i kalenderen. Der kommer mere information ud. Selv om Lars trækker sig fra posten som formand for baneudvalget står han i spidsen for at arrangere og gennemføre arbejdsdagen. Tak for det Lars og tusind tak for din store indsats og samarbejde med greenkeeperne gennem mange år.

Cafe Ved Lund

Cafeen er åbnet op igen efter juleferien og opsætning af akustik lofter, så nu kan man også i cafeen snakke sammen selv ved mange besøgende. Cafeen kører videre med fællesspisning ved langbord, som er meget hyggeligt og man møder naboer, som ikke er golfspillere. Det er meget positivt for cafeen. Det må gerne blive et spisested for området. Følg med på events kalenderen og inviter naboen med.

Anlægspuljen

Vi har søgt anlægspuljen ved Aarhus kommune om tilskud til indføring af robotter på banen og udskiftning af gavlparti mod vest i klubhuset. Vi fik 70% tilskud til udskiftning af gavlparti, men afslag på robotter. Vi er glade for det tilskud vi har fået og må så prøve at finde en anden løsning på robotterne. Vinduespartiet i gavlen bliver skiftet i løbet af foråret, når vejret og arrangementer i cafeen tillader det. Arbejdet bliver udført af Martin Lind.

XL- golf

Det er igen i år muligt at være med i XL- golf for 1000 kr. Man kan tilmelde sig og betale på kontoret eller på GolfBox.

Økonomi

Der arbejdes på færdiggørelse af regnskab for 2023. Det forventes at vise et godt resultat. Budgettet er lagt for 2024, hvori der er taget højde for de kendte omkostninger i 2024. Alt bliver lagt på hjemmesiden i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen.

 

Jeg ønsker jer alle en god sæson 2024.

 

Med venlig hilsen

Klara Kruse

Formand for Aarhus Aadal Golf Club

Om forfatteren

Klara Kruse

Formand for Aarhus Aadal Golf Club

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Brasserie Aadalen (Rikke) 22 15 51 19
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.