Golfmanager
Forpagter til Café søges
Kan du fortsætte den positive udvikling og skabe gode kundeoplevelser samt sætte ”kunden i centrum”?
Pr. 1. januar 2025 eller snarest herefter søger vi en forpagter eller et forpagterpar, som ser muligheder i at drive klubbens café og som med et stort personligt engagement, vil være med til at sikre den fortsatte udvikling af Aarhus Aadal Golf Club.
Vi tilbyder nogle smukke omgivelser, gode faciliteter og et kundegrundlag der tager udgangspunkt i klubbens ca. 1.650 medlemmer og ca. 7.000 årlige gæster, der alle er venlige, tørstige og sultne.
Ydermere afholdes der ca. 10-15 firmaarrangementer pr. år samt private fester og fødselsdage. Køkkenet rummer muligheder for at levere mad ud af huset.
Der er ét caféområde samt 2 selskabslokaler med plads til hhv. ca. 100 og ca. 40 personer.
Når vejret tillader det, er der ydermere et stort dejligt udendørs terrasseområde, hvor servering også kan finde sted.
Til køkkenfaciliteterne er køle- og frostrum, opvask, depotrum og kontor.
Ovenstående krydret med en minimal forpagtningsafgift betyder, at der for den/de rette er gode indtjeningsmuligheder.
Vi forventer:
- at du/i er imødekommende, servicerende og smilende
- at du/i har erfaring fra drift af café/restaurant og har en relevant uddannelse
- at du/i kan sammensætte et menukort der såvel indholds- som prismæssigt lever op til kundernes forventning
- at du/i kan have mange bolde i luften og i sæsonen lange arbejdsdage
- at du/i kan håndtere betjening af såvel individuelle kunder som selskaber
- at du/i kan skabe en hyggelig og afslappet atmosfære
- at du/i indgår aktivt i det interne samarbejde med administration, golfpro og greenkeepere
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.
Send ansøgning med tilhørende CV til Golfmanager Jens Elvang-Gøransson på mail: golfmanager@aadalgolf.dk hurtigst muligt.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Elvang-Gøransson på tlf. 2752 9048.
Se mere på www.aadalgolf.dk
På toppen af den smukke grønne Aadal ligger golfklubben, der med en varm og imødekommende atmosfære tilbyder et fremragende golfanlæg i konstant udvikling.
Medlemmer og gæster nyder spillet på klubbens 18 hullers internationale golfbane, 9 hullers pay&play bane og de indbydende træningsfaciliteter.
Nyttige telefonnumre
- Kontoret: 86 94 26 77
- Cafe VedLund: 51 28 00 59
- Baneservice: 20 42 37 77
Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!
Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds
Lokal regel E-5
Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.
Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.